Højskoleforeningen Vendsyssel
Skip Navigation Links


Skøn cykeltur til toppen af Danmark
Lørdag, den 17. august 2024, kl. 09.00



Kl. 09.00 er der afgang fra Ålbæk Havn, hvorefter vi stikker mod nord via Lodskovvad og Bunken Klitplantage til Hulsig, hvor vi rammer den skønne cykelsti: Hulsigstien.

Stien slynger sig naturskøn gennem klitheder og klitplantager, hvor der flere steder er en skøn udsigt over Ålbæk Bugt. Når vi nærmer os Skagen, sættes kursen stik vest mod Gammel Skagen og Solnedgangspladsen, der som bekendt er en skøn og uundværlig del af Skagen, og hvor vi får mulighed for at mærke det populære turistmiljø.

Fra Gammel Skagen sætter vi kursen mod Grenen, ad små veje og stier. Når vi rammer Grenen vil vi – afhængig af tid, energi og vejrlig – gå en lille tur til Drachmanns Grav, og måske en lille tur på stranden?

Mætte af indtryk fra Danmarks nordligste punkt, men sultne efter en god frokost, cykler vi ind mod Skagen centrum, hvor Bodilles Kro venter med en frokostanretning bestående af:
- Stjerneskud med stegt/dampet rødspættefilet, håndpillede rejer, grønne asparges og hjemmelavet dressing. Herefter serveres kaffe og gl. æblekage.


Mætte stiger vi på cyklen igen og sætter kursen mod havnen og Den Tilsandede Kirke. Herefter returnerer vi ad Hulsigstien til Hulsig hvorefter vi sætter kursen mod cykelstien der følger Skagensvejen, tilbage til Ålbæk Havn.  Undervejs på turen, bliver der naturligvis de nødvendige pauser. Vi cykler som sædvanlig i et roligt tempo under mottoet:  ”Alle samlet ud, alle samlet hjem”.
Når vi rammer Ålbæk Havn sidst på eftermiddagen, har vi med en smule trætte ben tilbagelagt en relativ flad rute på ca. 60 km.

Hvis du vil efterlade denne søndag med det helt rigtige CO2-aftryk, så husk, at det er muligt at tage toget fra Brønderslev Station mod Ålbæk; der afgang kl. ca. 07:30.
 
Husk at medbringe drikkevand til turen.
 
Bemærk: I tilfælde af regn og storm bliver turen aflyst.


Mødested: Aalbæk Havn, Sønder Havnevej 69, 9982 Ålbæk

Pris:  kr. 150,- til forplejning (ekskl. drikkevarer)
 
Tilmelding:  Senest 10. august 2024 (begrænset antal pladser)







Højskoleforeningen Vendsyssel . Mimersvej 4 . 9700 Brønderslev . CVR 35900659 . 20809393 . E-mail: johannes.klinkby.bjerre@gmail.com
Arkiv  Links  Facebook
      Opdateret: 14.07.2024
 Site Map   Admin Copyright © Højskoleforeningen Vendsyssel